Tidsforbrug:

60 min

Deltagerantal:

Dig selv eller to og to

Materialer:

Værktøjet udprintet
Kuglepen
Små post-its

Kreditering:

Brian Frandsen

Download:

Vil du høre mere om Personlig ledelses-canvas?

Vil du høre mere om Personlig ledelses-canvas?

Moderne ledelse handler i stigende grad om at motivere og understøtte frem for blot at administrere og styre. Det gælder både i forhold til at indfri individuelle potentialer – professionelle såvel som personlige – og til gavn for arbejdsfællesskabet eller projektteamet som helhed.

En central del af ledelsesværktøjskassen er samtaler om mål, motivation og potentiale. Dette værktøj hjælper med at strukturere netop disse samtaler – også dem, der ligger ud over de klassiske MUS-samtaler. Det giver en ramme for løbende dialog om, hvordan det går, hvad der skal være i fokus, og hvem der kan støtte og hjælpe undervejs.

Værktøjet er ikke udelukkende tænkt som et traditionelt redskab mellem leder og medarbejder – det kan bruges i mange forskellige relationer og sammenhænge. For eksempel:

  • Du kan bruge det selv til at udforske dine indre og ydre drømme og ambitioner i arbejdslivet.
  • Du kan bruge det som anledning til at tage en dialog med din leder, mentor eller chef om dine fremtidige mål.
  • Du kan bruge det til at støtte kolleger, venner eller familiemedlemmer i at udfolde deres potentiale.

Et værktøj med fleksible tilgange

Canvasset er udviklet til at favne forskellige præferencer og tilgange til personlig udvikling.

Nogle foretrækker at tage udgangspunkt i de ydre krav og forventninger, der møder dem. Hvis det gælder dig, kan det give mening at starte med at udfylde lærredet fra højre mod venstre.

Andre føler sig mest hjemme i at tage udgangspunkt i deres indre værdier, drømme og behov og derfra finde måder at omsætte dem i praksis. Hvis det er din tilgang, anbefales det at begynde fra venstre og arbejde mod højre.

Uanset hvor du starter, er det vigtigt, at du på sigt udfylder hele lærredet.

Forstå værktøjet

Dette værktøj er bygget op som et såkaldt canvas – et lærred bestående af en række forbundne spørgsmål, der tilsammen giver dig et overblik over komplekse sammenhænge i din personlige og faglige udvikling.

Formålet er at skabe et helhedsbillede af dine drømme og ambitioner. Et visuelt overblik, hvor du kan samle dine refleksioner og erfaringer. Canvasset giver dig friheden til at dykke ned i ét område ad gangen og løbende vende tilbage til helheden for at se, hvordan det hele hænger sammen.

Du behøver altså ikke have overblikket i hovedet hele tiden – du kan fokusere på de dele, der er vigtigst for dig lige nu, i visheden om, at du altid kan vende tilbage til et samlet perspektiv.

Sådan bruger du værktøjet

  • Canvassets midtersektion udgør kernen. De to sider – venstre og højre – kredser om, hvem du er, hvad du tror på, og hvad du drømmer om.
  • I midten formulerer du dine ambitioner: Hvad vil du udvikle, og hvordan vil du arbejde med din udvikling?
  • Den øverste og nederste del af lærredet udfyldes til sidst.
    Øverst sætter du specifikke, realistiske og ambitiøse mål og milepæle, som du ønsker at forpligte dig til.
    Nederst beskriver du, hvem der kan hjælpe dig. Hvem skal du kontakte, dele dine mål med eller invitere ind i din proces? Ingen er en ø – så tænk både på kendte og måske endnu ukendte personer, der kan spille en rolle i din udvikling.

Andre værktøjer og metoder:

  • Speed-date dine brugere og lav personaer

    Når du ikke kan tale direkte med din bruger, så inviter dem i stedet på en fantasi-date.

    Speed-date dine brugere og lav personaer

  • En ting fra fremtiden – En spekulativ opvarmningsøvelse

    Rejs ud i fremtiden for at udfordre dine antagelser og din indre kritiske stemme, med denne lille sjove fremtidsøvelse.

    En ting fra fremtiden – En spekulativ opvarmningsøvelse

  • 5 Trins Storyboard
    – Historiefortælling som prototype

    Test, test, test.. Du kan aldrig teste dine ideer for tidligt eller for ofte. 5 Trins Storyboardet er en hurtig måde at kommunikere din ide og få feedback.

    5 Trins Storyboard
    – Historiefortælling som prototype

  • Giv din ide form – Præ-konceptet

    Lav præ-koncepter for dine tidlige ideer, så du bedre kan vurdere, hvad der vil virke og hvad der skal arbejdes videre på

    Giv din ide form – Præ-konceptet