De fleste af os forbinder sommeren med at holde fri. Med ferie, lange aftener, kolde drinks og forhåbentlig lidt mindre arbejde.

Men sådan har sommeren ikke altid set ud.

I et liv, der var langt tættere forbundet med årets gang, var sommeren også en tid for arbejde. Det var nu, jorden skulle passes, afgrøderne have de rigtige betingelser, og alt det, der var begyndt at spire i foråret, skulle have lov til at vokse sig stort og stærkt nok til senere at kunne høstes.

Sommeren var fuld af energi, vækst og arbejde. Og måske kan den fortælle os noget om en menneskelig tilstand, som vi både er blevet meget gode til – og samtidig temmelig dårlige til.

Når det er tid til at gøre

Som tilstand er sommeren den del af en proces, hvor vi handler.

Noget har allerede fået en retning. Vi har undersøgt mulighederne, været nysgerrige og valgt, hvad vi vil give vores opmærksomhed. Nu skal det have energi, tid og vedholdenhed for faktisk at blive til noget.

Her vokser vi, skaber, bygger, skriver og gør. Man har, som man siger, snuden i plovfuren.

Når sommertilstanden er allerbedst, minder den om det, psykologen Mihaly Csikszentmihalyi beskrev som flow: den tilstand, hvor vi bliver så optagede af det, vi laver, at tiden næsten forsvinder. Arbejdet flyder fremad, opmærksomheden samler sig, og den ene bevægelse fører naturligt til den næste.

Jeg elsker den tilstand.

Der er noget enormt tilfredsstillende ved for en stund at lægge overvejelserne til side og give sig helt til arbejdet. At vide nogenlunde, hvor man er på vej hen, og mærke energien samle sig omkring bevægelsen derhen.

Rytme, fokus og vedholdenhed. Og indimellem lidt sved på panden.

---

Når handlingen mister sin retning

Når vi hele tiden handler, mister vi efterhånden forbindelsen til, hvad det egentlig er, vi handler på.

Foråret er i mit arbejde den tilstand, hvor vi undersøger, er nysgerrige og lader nye muligheder vise sig. På et tidspunkt vælger vi, hvad der skal have vores opmærksomhed og energi. Det er dét valg, der gør den gode sommertilstand mulig.

Uden det risikerer vi at blive enormt aktive uden nødvendigvis at være på vej nogen steder. Vi reagerer på det næste, der dukker op, skifter fokus og forsøger at holde flere bevægelser i gang på én gang.

Måske er noget af den udmattelse, mange oplever, derfor ikke kun et spørgsmål om for meget arbejde, men også om for lidt retning og mening i det arbejde, vi bruger vores energi på.

---

Vi er blevet dårlige til sommer

Her opstår et paradoks, jeg synes er ret interessant. For når vi forsøger at være i sommer hele tiden, bliver vi faktisk også dårligere til at være rigtigt i sommer.

Vi overspringshandler, skifter mellem opgaver, tjekker mail og hopper videre til det næste. Vi forsøger at multitaske, mister fokus, finder det igen og mister det lidt senere. På den måde kan vi sagtens være enormt aktive uden egentlig at opleve den fokuserede fremdrift, som jeg forbinder med sommeren.

For den rene sommertilstand er noget andet. Her er retningen allerede valgt, og opmærksomheden kan derfor få lov til at samle sig omkring det, vi har besluttet os for at give vores energi til. Vi arbejder videre og bliver i bevægelsen længe nok til, at der efterhånden kan opstå en rytme. Den ene handling tager den næste, og på de gode dage oplever man næsten, at arbejdet begynder at bære sig selv.

Det er den oplevelse, sommermeditationen arbejder med. Vandet begynder som en ganske lille strøm, der efterhånden samler sig, finder sin vej gennem landskabet og bliver til en stadig bevægelse. Først efter at have fulgt strømmen et stykke tid løfter man blikket og opdager, at noget er vokset frem omkring den.

Måske er det netop dét, sommeren kan lære os: at noget først for alvor får mulighed for at vokse, når vi giver det vores opmærksomhed længe nok.

Meditationen kommer med en lille advarsel

Derfor kommer denne meditation også med en lille advarsel. Den er ikke tænkt som et hack til at presse endnu mere produktivitet ud af en allerede udmattet krop.

Hvis kroppen og hovedet kalder på ro, er det måske vinteren, du har brug for. Og hvis du har mistet retningen og ikke længere ved, hvad din energi egentlig skal bruges på, er det måske foråret. Sommermeditationen er til de tidspunkter, hvor retningen allerede er valgt, og hvor noget fortjener din opmærksomhed og din energi.

På den måde er meditationen et forsøg på at træne evnen til at være lidt mere rent i sommer. At give sig til bevægelsen, blive i den og mærke den rytme, der kan opstå, når man for en stund samler sin opmærksomhed om én retning.

---

Somre, hvor noget bliver til

Jeg skriver alt dette velvidende, at jeg selv bakser med præcis det samme. Jeg har også en kedelig tendens til bare at arbejde videre dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned. Indtil kalenderen siger juli, jeg lukker computeren og opdager, at min krop ikke helt har fået beskeden.

Så sidder man dér på den første feriedag med en drink i hånden og et nervesystem, der stadig tror, det skal nå en deadline.

De seneste år har jeg derfor eksperimenteret lidt med min forestilling om sommerferien. I stedet for kun at betragte den som det tidspunkt, hvor jeg skal stoppe med at lave noget, er jeg allerede i løbet af foråret begyndt at spørge mig selv, hvad jeg egentlig kunne tænke mig at bruge sommerens energi på.

Det kan være et arbejdsprojekt, noget derhjemme, jeg gerne vil bygge eller sætte i stand, noget jeg gerne vil lære eller noget helt andet. Pointen er ikke at lave endnu en liste over ting, jeg skal nå i min ferie, men at vælge noget afgrænset, som jeg faktisk har lyst til at give mig til.

På den måde forsøger jeg at skabe et lille parallelt spor til den rytme, mit arbejdsliv ellers har lært mig. For sommeren er også den tid på året, hvor jeg selv mærker enormt meget energi. Dagene er lange, der er færre forstyrrelser, og både min krop og mit hoved har ofte lyst til at gøre noget.

Lad sommer være sommer

Da jeg begyndte at tænke over mine bedste sommerminder, blev jeg faktisk lidt overrasket. Selvfølgelig dukker der billeder op af ren afslapning: drinks i solnedgangen, stille dage ved vandet og følelsen af ikke at skulle nå noget. Men nogle af de sommerminder, jeg holder allermest af, handler faktisk om arbejde.

Hver sommer mødes jeg eksempelvis med en flok gamle venner i en uge hos en ven, der bor i et kæmpe hus. Gennem årene har vi bygget en terrasse og et skur og malet hele hytten. Vi bruger kroppen, løser problemer og lærer noget undervejs. Vi spiser og drikker godt og har det sjovt sammen, og ved slutningen af ugen står der noget, som ikke stod der før.

Jeg elsker de uger. Måske netop fordi arbejdet er så afgrænset og intentionelt. Vi ved nogenlunde, hvad vi skal, giver os til det og kan se noget vokse frem mellem hænderne på os.

I år brugte jeg på samme måde nogle uger af sommeren på endelig at komme i gang med den bog, jeg længe har haft lyst til at skrive. Også her var arbejdet planlagt og afgrænset, og jeg havde helt bevidst valgt at bruge min energi på det. Måske er det netop sådan, jeg efterhånden er begyndt at forstå den gode sommertilstand: som muligheden for helhjertet at give sig til noget, man har valgt og ikke som travlhed eller produktivitet for produktivitetens skyld.

---

Sommeren – og DesignWISE

Sommermeditationen er en del af de fire årstidsmeditationer, der udspringer af det samme grundsyn: at vi – ligesom naturen – bevæger os i cyklusser, og at vores energi, kreativitet og måde at handle på forandrer sig undervejs.

Det er samtidig et centralt afsæt i DesignWISE, hvor årstidernes skiften bruges som et sprog for menneskelige tilstande, kreative processer og forandring. Ikke som en romantisering af naturen, men som en påmindelse om, at vi selv er natur – og derfor heller ikke kan forventes at være i den samme tilstand hele tiden.

Vinteren giver plads til at trække sig tilbage. Foråret til at undersøge og vælge en retning. Sommeren til at give den retning vores energi. Og efteråret til at høste og tage erfaringerne med videre.

Det er ikke fire adskilte tilstande, vi skal mestre én efter én, men en bevægelse, vi kan lære at genkende i os selv.

For måske handler det i sidste ende mindre om at blive bedre til at holde fast i den rigtige tilstand – og mere om at mærke, hvornår det er tid til at skifte.