For et par dage siden blev jeg beriget med en bog fra Japan. Sjældent har jeg oplevet en sådan glæde over at holde en bog i mine hænder, velvidende at jeg måske aldrig vil forstå et eneste ord i den. Forståeligt nok, da bogen selvfølgelig er på japansk. Med bogen fulgte et følgebrev, ordineret af ingen ringere end Dr. Hitoshi Imaoka, hvori han ydmygt takker for min assistance i realiseringen af bogen om Digital Etik.

Spørgsmålene om digital etik skal ind i virksomhederne, hvor teknologierne bliver udviklet

Du tænker måske, “endnu en forsker, endnu en teknologi-kritisk bog”. Men denne bog og denne forsker er anderledes. Dr. Hitoshi Imaoka er troldmanden bag udviklingen af ansigtsgenkendelsesteknologien for et af verdens førende teknologifirmaer, NEC. NEC forsyner brancher over hele verden med teknologiske løsninger, fra sikkerhedssystemer, til smart city-løsninger, ja, til den projektor du har hængende i dit mødelokale. Derfor er det af stor betydning, at netop de har valgt at fokusere på, hvordan deres teknologi ikke blot er funktionel og tiltalende, men også etisk forsvarlig.

NECs imponerende hovedkontor i Tokyo

Samarbejdet med NEC opstod som en del af Dansk Design Centers (DDC) mission om at sætte fokus på og skabe designværktøjer, der kan vejlede udviklere i at skabe mere etiske digitale produkter. Selv spillede jeg kun en beskeden rolle i udviklingen af Det Digitale Etik Kompas, kronjuvelen i DDC’s værktøjskasse for digital etik, men gennem min tætte tilknytning til det japansk-danske konsulentbureau Laere, formåede vi at etablere et længerevarende partnerskab med en række japanske virksomheder.

NEC udviste tidligt interesse for vores tilgange, og vi modtog flere delegationer fra dem her i Danmark. Jeg faciliterede workshops, hvor vi præsenterede dem for fremtidstænkning og designbaseret etisk digitalisering. Vi arrangerede endda en ‘tour-de-etisk-digitalisering’ til Tokyo i begyndelsen af 2023, hvor vi udover oplæg og keynotes afholdt workshops, hvori medarbejdere, inklusive Dr. Hitoshi Imaoka, blev introduceret til og arbejdede med Det Digitale Etikkompas. De workshopformater, jeg her afviklede, har senere dannet udgangspunkt undervisningsforløb for medarbejdere i NEC.

Senere samme år besøgte Dr. Hitoshi Imaoka og en højprofileret delegation igen Danmark for at researche til den bog, jeg netop har modtaget. Bogen udforsker danske eksempler på etisk design samt danske design- og digitale bureauer, der har gjort sig bemærket ved at prioritere etik højt i deres arbejde.

Digital etik-workshop hos NEC

Design – og måske særligt den danske designtradition – kan skabe internationalt samarbejde om digital etik

Jeg er stolt over at have bidraget til udbredelsen af den danske tradition for høj etisk standard inden for teknologi. Denne standard er en følge af vores designtradition, hvor vi har bygget vores samfund på princippet om, at mennesket står i centrum af vores fælles beslutninger, retningslinjer og spilleregler – også når det kommer til teknologi.

I en tid hvor kunstig intelligens og andre teknologier for alvor sætter vores personlige, nationale og internationale etiske kompasser under pres, er samarbejde, inspiration og udveksling på tværs af grænser afgørende. Det betyder meget for mig at kunne bidrage til udbredelsen og tilgængeliggørelsen af metoder til at udfordre den måde, vi eksisterer på i verden, især når de store teknologivirksomheder i dag leverer løsninger, hvis konsekvenser vi endnu ikke fuldt ud forstår. Det store spørgsmål er altid: Bare fordi vi kan, betyder det så, at vi skal?

Stadig meget at lære i Japan

Jeg fortsætter mit samarbejde med mine dygtige japanske kolleger, blandt andet fra Laere, og ser frem til fortsat at kunne inspirere og blive inspireret af et land og en nation, der på trods af kulturelle forskelle passer forbavsende godt sammen med den danske og skandinaviske tilgang til tilværelsen.