De rigtige uddannelser til de rette studerende
Designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi (KEA) bad mig tilrettelægge og facilitere en samskabende udviklingsproces for deres undervisere og ansatte. Målet var at udvikle konkrete profiler for de dimittender, hver uddannelse skal uddanne. Disse profiler skulle både fungere som kommunikationsværktøjer for potentielle studerende og fremtidige arbejdsgivere, samt skabe et fælles pejlemærke for tilrettelæggelsen af uddannelserne.
KEA Design har ikke udfordringer med at rekruttere studerende. Deres udfordring er at vælge de studerende, der har størst potentiale til at blive dygtige designere, der kan skabe værdi i et foranderligt arbejdsmarked. Selvom fremtidens behov på arbejdsmarkedet kan være svære at forudsige, skal underviserne være i stand til at forberede de studerende på netop dette. Derfor er det afgørende, at underviserne har et fælles udgangspunkt og værktøjer til at prioritere hvilke kompetencer og færdigheder de vil give de studerende i den tid, de har til rådighed.
En samskabende udviklingsproces over et halvt år
Sammen med KEA Design skabte vi en seks måneder lang proces, hvor underviserne gennem en række workshops udviklede konkrete dimittendprofiler. Formatet for profilerne blev løbende justeret i samarbejde med ledelsen og underviserne for at sikre relevans og anvendelighed. Mellem workshops afprøvede underviserne profilerne og tilpassede dem baseret på behov i forhold til kommunikation og planlægning af undervisningen.
Tre profiler til hver uddannelse
Resultatet af forløbet blev tre forskellige dimittendprofiler for hver uddannelse. Inspireret af persona-modellen fortæller hver profil historien om en fiktiv dimittend, der kortlægger deres kompetencer, personlige fokus og ambitioner for deres arbejdsliv. Hver profil indeholder et citat fra den fiktive dimittend og en kompetenceprofil visualiseret i et edderkoppediagram, som fremhæver de vigtigste færdigheder og kompetencer for den pågældende uddannelse.
Profilerne er enkle og ensartede i formatet, hvilket gør det muligt for underviserne løbende at tilpasse og opdatere dem i forhold til nye krav fra arbejdsmarkedet og feedback fra nuværende og kommende studerende.
Fælles sprog og stærkere prioritering
En væsentlig sidegevinst ved processen var, at underviserne fik etableret et fælles sprog omkring, hvad de som undervisningsteam finder mest vigtigt i deres uddannelser. Dette skaber en stærkere, målrettet prioritering af indholdet i undervisningen og sikrer, at uddannelserne forbliver relevante og dynamiske i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Står du overfor at skulle tilrettelægge en samskabende udviklingsproces, så kan du måske blive inspireret af nogle af de andre projekter og værktøjer på siden her.
Del "De rigtige uddannelser til de rette studerende" med en ven:
Måske det her også var noget?
Træning i at skabe kultur for kreativitet og idérigdom
Care Danmark fik værktøjer til at styrke kreativitet og udvikle innovative idéer til fundraising og nye initiativer.
Træning i at skabe kultur for kreativitet og idérigdom
Et slag for den langsomme kreativitet
Gør op med sprintkulturen i design og innovation og skab varig kulturforandring og øg trivslen i din organisation ved at gøre kreativiteten langsommere
Et slag for den langsomme kreativitet
Strategisk Design tæmmer komplekse systemer
At møde et nyt hold strategiske designere ved deres afgangseksaminer, fik mig til at reflektere lidt over, hvad det er faget kan
Strategisk Design tæmmer komplekse systemer