Overraskende mange af de samtaler, møder og workshops, som vi deltager i, bevæger ingenting. Hverken fremskridt, læring eller handling. Denne lille model fungerer både som en tankemodel, et procesdesign og et egentligt samtaleværktøj, idet den definerer fire forskellige rum eller faser af en god udviklende samtale, et møde eller en proces.

Forstå modellen

Første rum: Det reaktive rum – Her hvor vi præsenterer vores individuelle holdninger og viden

Dette rum er det, man oplever i traditionelle debatformater, hvor deltagerne på skift præsenterer deres respektive ståsteder, perspektiver eller holdninger. Dette rum udgør så at sige udgangspunktet, præsentationen af den tilgængelige data i rummet. Når dette rum fungerer godt, er der tryghed til at fortælle om det, man har på hjerte.

Der findes to udgaver af ‘samtaler’, der aldrig ‘foralder’ dette første rum. Den ene er den form, vi kender fra politik, hvor de debatterende parter bliver ved med at gentage det, de havde tænkt sig på forhånd at sige i rummet. Det andet er spoken word-formater, petche-kutcha-formater og andre formater, hvor man på skift har scenen for at præsentere et perspektiv, uden yderlig udveksling.

Det andet rum: Det refleksive rum – Her hvor vi søger indsigter i hinandens erfaringer, følelser og kultur

Her er vi nysgerrige på hinandens baggrund for det, der netop er blevet præsenteret i det forrige rum. Det er her spørgsmål fra en part giver anledning til refleksion og selvransagelse. Det er vigtigt, at man kan holde nysgerrigheden og det undersøgende øverst i dette rum. Vi bevæger os stadig i det bagudskuende – vi undersøger sammen, hvordan vi hver især er kommet frem til det sted og i den position, som vi er i.

Det tredje rum: Det visionære rum – Her hvor vi søger at bygge en vision, som vi kan være fælles om

Nu bevæger vi os over i det mere fremtidsorienterede. Vi undersøger, hvad der kan samle os med udgangspunkt i den undersøgelse, vi har haft af vores individuelle positioner og erfaringer. Det viser sig ofte, at det er væsentligt nemmere at finde noget fælles, man håber på for fremtiden, end at blive enige om, hvordan man indtil nu har set på verden. Så snart I har en vision til fælles, med respekt for hinandens respektive forhistorier, så kan I begynde at fortælle historier sammen.

Det fjerde rum: Det proaktive rum – Her hvor vi sammen begynder at handle og lægge konkrete planer

Det fjerde rum er der, hvor vi gerne vil ende samtalen, når det handler om at sætte bevægelse i ting. Hvis ikke mange begynder at skubbe til ting, så bevæger det sig aldrig. Derfor skal den fælles vision bakkes op af svaret på spørgsmålet: “Hvad er det første, så vi skal gøre sammen?” Der skal gives plads til at ‘crafte’ den her del af samtalen, for den handler også om at blive enige om oversættelsen af de luftige, men dog fælles, visioner. Så her skal fortsat lyttes med nysgerrighed, og en lille handling, der er fælles opbakning til, er bedre end en stor forkromet plan, som kun halvdelen af gruppen synes er den bedste vej fremad. Det gode ved at begynde at gøre noget sammen er, at man begynder at skabe en fælles ‘fortid’ eller forhistorie, der gør de næste samtaler væsentligt nemmere, og I vil opleve fremadrettet at kunne skabe bredere og mere konkrete visioner og handlinger sammen.

Hvordan modellen bruges

Som tankemodel: Lær de fire faser udenad og prøv fremadrettet, i samtaler og møder, at påvirke forløbet til at gå fra det reaktive, over det refleksive, til det visionære og slutte af med at ende i det proaktive rum. Det behøver ikke være åbenlyst for de andre i samtalen eller mødet, at du gør det, men som i en god dans, vil du opleve, at folk vil følge dig, når først du begynder at stille nysgerrige spørgsmål, søge enighed osv. Selvom det er en kort samtale, kan denne model sagtens danne grundlag for, at en ellers triviel og small-talk-baseret udveksling får mere fylde og måske endda peger fremad i en fælles handling eller intention.

Som inspiration til et procesdesign: Skal du lave en workshop eller lægge en dagsorden for et vigtigt møde, kan du bruge de fire faser som en underliggende struktur. Stil spørgsmål, der kendetegner de fire faser igennem designet og træk værktøjer og øvelser ind, der understøtter aktiv lytning, nysgerrighed, fælles visionering og handling i dit workshopprogram. Du kan vælge, om det skal være tydeligt for deltagerne, eller om det bare skal lægge som en underliggende styringsmodel for din facilitering og tilrettelæggelse.

Som værktøj til svære samtaler: Du kan også printe modellen og sammen med den eller de personer, du skal have en samtale med, skrive løbende ned på modellen, så I alle kan følge med, og I får et fælles udgangspunkt for progressionen i samtalen. Det kan særligt være nyttigt, hvis du skal have svære eller konfliktfyldte samtaler eller møder.

Forslag til et procesdesign med modellen i centrum:

1. Start med at give alle deltagere mulighed for at fortælle, hvad de har på hjerte i et x antal minutter uden afbrydelse. Der tages noter og de sættes på plakaten.
2. Når alle har været igennem, gives der mulighed for at stille spørgsmål til det, der er blevet delt. Instruer deltagerne i, at deres spørgsmål skal formuleres som “Jeg er nysgerrig på…”, for at insistere på den åbne og fordomsfrie form.
3. Når alle nysgerrige spørgsmål er stillet og besvaret, går I videre med spørgsmål: “Hvad er det, af alt det vi har hørt, som vi er  fælles om gerne at ville opnå?” Skriv det første, der bliver sagt ned, og inviter til undersøgende at afdække alt det, der kan skabes enighed om. Og hvis der ikke er enighed, så gør udsagnet mere generelt, indtil der kan være enighed om det. Det kan godt kræve lidt arbejde at finde det rigtige niveau her.
4. Når I har et eller flere fælles visioner, som der er både energi og opbakning til, så gå ind i det sidste rum med spørgsmålet: “Hvad er det første, vi nu skal gøre?” Ofte bliver svaret her, at der skal laves en plan. Så insister på, at I går i gang med at lave planen allerede nu. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, så beslut sammen, hvilket format planen skal være i. Find den mindste konkrete handling, der allerede nu og her kan gøres, og aftal derefter, hvad og hvornår næste handlinger skal være.
5. Sørg for at skrive det hele ned på plakaten undervejs, og rund evt. af med at gå det mest centrale fra hvert rum igennem. Det kan være en ret stor oplevelse for deltagerne at opdage, hvor meget de har rykket sig fra at være uenige til at være enige.