Hvad er en idé?

En idé er blot en tanke eller en forestilling om et element eller et løst koncept, der peger på en mulig løsning eller handlingsplan. En idé i denne sammenhæng behøver ikke at være realistisk eller fuldt gennemarbejdet. Dårlige idéer kan inspirere gode idéer, så hold dem ikke tilbage! :)

Forstå modellen

Værktøjet tager højde for to af de største barrierer for at skabe mange og gode ideer. Den første er forestillingen om, at man får gode ideer bare fordi man idegenererer sammen i en gruppe. Nyere forskning peger på, at de bedste ideer opstår, når man er alene. Men også at gode ideer bliver bedre, når man samarbejder om dem. Derfor kan man med fordel holde en pause, måske endda et par dage, efter man har defineret sit innovationsspørgsmål (HMW) inden man begynder at idegenerere. Det giver tid og mulighed for, at de gode ideer kan opstå hos hver enkelt. For at give plads til det er Ide Sudoku-værktøjet delt op i to runder, hvor den første runde handler om at høste de første og umiddelbare ideer, der opstår hos hver enkelt. Runde to i værktøjet handler om at videreudvikle ideerne fra første runde.

Den anden barriere værktøjet tager højde for, er at vi ofte ikke har en mængdemæssig afgrænsning på vores brainstorme. Det betyder, at vi hurtigt går i stå, da vi dårligt kan vurdere, om 14 eller 38 ideer er det rigtige antal for at finde den rigtige ide imellem dem. Man kan færdiggøre brainstormsudoku’en. Den kan fyldes helt ud, hvilket gør det meget nemmere også at skrive de virkelig dårlige og dumme ideer op, da deltagerne kan fokusere på at blive færdige i stedet for ideernes kvalitet. Og dårlige og dumme ideer er vigtige, for det er ofte dem, der inspirerer til de virkelig gode, geniale og nytænkende ideer.

Værktøjet findes her på siden i den originale 8×8 model, men også i en mindre og hurtigere udgave. Denne mindre udgave kan downloades her.

Sådan bruger du værktøjet

1. Placer dit HMW-spørgsmål i midten af plakaten.
2. I stilhed, kom op med 8 (4 hvis du bruger den mindre version) idéer, der kunne være svar på HMW-spørgsmålet. Placer dem i de inderste felter.
3. Når de 8 (eller 4) idéer er på plakaten, gennemgå dem hurtigt én for én (én sætning til at beskrive hver idé).
4. Igen i stilhed, kom op med op til 8 relaterede idéer for hver af de oprindelige 8 idéer. At tage udgangspunkt i de første 8 ideer giver dig flere fokuspunkter at starte din idegenerering fra. Hvis du ikke kan komme på flere idéer relateret til én, kan du altid skifte fokus til en af de andre. (Hvis du bruger den mindre version, kom op med 8 idéer i alt relateret til de første 4 idéer.)
5. Forsøg at arbejde hurtigt og fyld hele tavlen ud (64 idéer i alt). Brainstorming handler ikke om at komme på gode idéer, men om at komme på mange idéer at vælge imellem. Så prøv også at finde de usædvanlige og måske lidt skøre idéer.

Brainstorming-regler:

• Det handler om at være åben for at udforske nye muligheder (divergent tilstand).
• Sig ikke NEJ eller MEN. Sig i stedet JA og OG.
• Kvantitet er vigtigere end kvalitet.
• Fjollede idéer kan inspirere til gode idéer.

Beslutning om hvilke idéer der skal vælges:

Dot Voting – Gå efter det med mest energi

Dot voting bruges til at træffe hurtige og energibaserede beslutninger i grupper. Princippet ved dot voting er simpelt. Fra en stor mængde idéer giver du hvert gruppemedlem et antal klistermærker til at placere som deres stemme.

Formålet er at indsnævre antallet af idéer så I kan fokusere på de idéer, som I tror mest på. Det gør det nemmere at træffe beslutningen om, hvilken idé der skal arbejdes videre med.

Instruktioner:

1. Giv hvert gruppemedlem 3 klistermærker.
2. I stilhed, brug et par minutter på at se på tavlen og beslutte hver for sig, hvor I vil placere jeres prikker.
3. Når alle ved, hvor de vil placere prikkerne, tæl ned fra 3 og placer alle prikkerne på én gang (for at undgå at påvirke hinandens beslutninger).
4. Fjern de idéer uden stemmer og diskuter, hvilken idé der skal arbejdes videre med.
5. Når I har valgt en eller nogle få ideer ud, kan I med fordel udfylde et præ-koncept for hver.

Eksempler i brug: